postheadericon Det sker...

postheadericon Energirenover din bolig!

alt

Nu tilbyder Det Grønne Hus hjælp til energirenovering af din bolig.

Et energitjek med en rapport og 4 termografiske billeder udføres kun i den kolde årstid mellem efterårsferien og påskeferien. Pris kr. 3.500,-

Energitjek uden termografi er også en god gennemgang af dit hus. Vi bruger samme tid, men andre metoder til at vurdere, hvor du kan reducere energiforbruget. Metoden kan bruges hele året. Pris kr. 3.000,- 

 

Det er et Energitjek

Du får gennemgået din bolig og familiens energiforbrug sammen med en energivejleder fra Energitjenesten. Vi giver dig praktiske råd til hvordan netop din bolig kan forbedres energimæssigt, med udgangspunkt i husets alder, byggete­knik og varmesystem. Udover varme vejleder vi samtidig om elforbrug, vandbesparelser, indeklima og god komfort. Vi kommer hele vejen rundt og mener at miljøvenligt energi­forbrug fint kan gå hånd i hånd med almindelige krav om at huset er behageligt at være i sommer og vinter.

alt

Vi tænker i hele rum

Et energitjek begynder med at vi sammen ser forbrugstallene igennem og hører om særlige problemer, udfordringer og drømme/planer. Derefter gennemgår vi sammen huset ude og inde. Vi ser på klimaskær­mens mange bygningsdele, på varmeanlægget og ventilationen og vi kobler tingene sammen. F.eks. ser vi på badeværelset, hvor vi kigger på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne og energieffektive alternativer til halogenbelysningen over spejlet. Under rundturen kan vi tage termografibilleder i perioden 1. oktober til 31. marts.

Forløb

Et energitjek tager typisk 1½ time og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en rapport – og her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for konk­ret at komme videre i forløbet. Hvis termografi er en del af gennemgangen, suppleres rapporten med 3 - 4 udvalgte termografiske billeder. 

Se et eksempel på en rapport her

Energitjek

  • Overskuelighed til dit forbrug, forsyning, besparelsesmuligheder og miljøprofil.

  • En dialog i dit hjem der hjælper dig med at forstå huset set ud fra en energisynspunkt.

  • Vi udpeger de mest relevante indsats områder til reduktion af forbruget.

  • Vi leverer en kort skriftlig rapport.

  • Efterfølgende kan du altid kontakte os igen for uddybning og yderligere spørgsmål på 70 333 777 eller www.Energitjenesten.dk

 

Mere information:
Seneste klumme fra Det Grønne Hus

Grib jernhesten, kom ud i det blå og mærk vinden suse i dit hår

altTræerne er endelig sprunget ud, fuglene er kommet frem fra deres skjul og solen er begyndt at sprede sin skønne varme. Med foråret kommen er cykelsæsonen er for alvor kommet i gang.

Denne historie handler om elcyklen og hvilket fantastisk mirakel, den kan være for mange. Min mor er et skønt eksempel på dette. Hun er en sej og aktiv person, der ser livet fra den positive side. Så længe jeg kan huske har min mor haft leddegigt, hvilket har sat sine begrænsninger i hverdagen, men det har aldrig slået hende ud. Hun er så heldig at bo tæt på hendes arbejde, men halvdelen af ruten består af byens mest stejle bakke, der kan tage pusten fra en hver, hvorfor bilen har været en nødvendighed i mange år.

Læs mere…