Energitjenesten
Energitjenesten er en landsdækkende energispareindsats, der er baseret på regionale kontorer med en fælles hjemmeside. Energitjenesten vil i de kommende 4 år sætte fokus på lokal information og igangsættelse af projekter i regionerne. Det Grønne Hus vil i den forindelse skabe en række fremsigtede projekter baseret på energi
Energitjenesten Sjælland i Det Grønne Hus giver gode råd om energi til borgere, virksomheder, institutioner og skoler.
Informationstjenesten til borgere er rygraden i vores indsats. Målgruppen er primært almindelige husholdninger, men også institutioner og mindre virksomheder.
Byggeri
Står du for at skulle bygge om eller udskifte installationer, kan vi vejlede og informere om de forskellige miljøhensyn, der er mulige og fornuftige i dit tilfælde. Vi giver gode råd og vejledning om materialevalg til byggeriet, se også vores særlige database Grønt hus.
Hårde hvidevarer
I forbindelse med udskiftning af hårde hvidevarer giver vi information om miljømærkerne, der viser de enkelte maskiners energi- og vandforbrug. Se også grøn hverdag,el og energi eller vand.
El-besparelser
Mange forhold i hverdagen giver mulighed for besparelser. Der er for eksempel en del at spare på at slukke rigtigt for de maskiner, der står ”stand-by” og bruger strøm dag og nat. Se el og energi.
Energitjenestens øvrige indsatsområder
Energitjenesten Sjælland arbejder med at sænke butikker og virksomheders energiforbrug, formindske ressuorceflowet og bedre indeklima og arbejdsmiljø.
Ligeledes iværksættes et samarbejde med en række håndværkere om at tilbyde kunderne mere miljøbaserede varer, installationer og løsninger. For begge områder, se Energitjenestens tilbud til virksomheder.
Skolernes EnergiForum er energitjenestens tilbud til skolelærere og pædagoger, for at øge børn og unges forståelse af og tilgang til miljø, energiressourcer og energiforbrug. Se skoler.
Kontakt:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , 5667 6070
Gå til Energitjenestens hjemmeside
Det Grønne Hus, Vestergade 3 C, 4600 Køge