Indien er et af de lande, der er hårdest ramt af globale klimaforandringer. Det kommer blandt andet til udtryk i ustabile regnperioder, der går ud over landbruget med arbejdsløshed og hungersnød til følge.Vi har alle sammen et ansvar for klimaforandringerne og for vores fælles planet. 

I Indien har klimaforandringerne allerede haft katastrofale konsekvenser. Knap 700 millioner af Indiens godt en milliard indbyggere er afhængige af indtægterne fra produktionen af blandt andet ris og hvede. Så når høsten slår fejl, er der mange mennesker, der betaler prisen i form af arbejdsløshed og sult. 

Den stigende temperatur truer verdens fattigste

Klimaforandringerne vil især komme til at gå ud over verdens fattige, der ikke har ressourcer til at imødekomme udfordringerne.

Det er først og fremmest de industrialiserede lande, der har medvirket til de klimaændringer, vi kan se i dag. Derfor bør industrilandene tage ansvaret på sig, og reducere deres udledning af drivhusgasser med mindst 40 procent i 2020 og overføre 110 mia. euro årligt til udviklingslandene til reduktion, skovbevarelse og klimatilpasning. Samtidig må kravet til udviklingslandene være, at de nedbringer deres udslip med 15-30 procent i forhold til, hvad det ellers ville stige til.

Klimakatastrofer rammer skævt

Hvis vi ikke handler, bliver klimaændringerne endnu værre, og de vil ramme de fattigste lande værst. Industrilandende bør påtage sig hovedansvaret for de problemer, de forårsager. For selvom mindre end 20 procent af verdens befolkning bor i Vesten, står vi i Vesten for 85 procent af de drivhusgasser, der er skyld i klimaændringer.

Den store udfordring er nu at sørge for, at den globale middeltemperatur ikke stiger mere end allerhøjst 2 grader. Det er den grænse, som ledende internationale klimaforskere mener, at vi skal holde os under, hvis vi vil forhindre den globale opvarmnings værste følger.

Klimatilpasning

I EU bliver den industri, der lever af at producere, sælge og afbrænde fossilt brændsel, direkte statsstøttet med ca. 90 milliarder kr. om året.

Hvis vi vil bevare vores planet, og undgå øgede humanitære katastrofer som hungersnød og sygdomsepidemier i tredje verdens lande, er der brug for nye internationale aftaler, og hermed også en effektiv dansk klimapolitik. Det er på tide, at vi for alvor får iværksat en udfasning af fossile brændsler, og at støtten til disse teknologier i stedet går til energieffektivisering og vedvarende energi.

Vi bærer et fælles ansvar for Jorden, og hvis vi reagerer nu, kan vi stadigvæk nå at udbedre skaderne. Men det kræver øjeblikkelig handling. Jorden venter ikke, og det er alt for sent at være pessimist.

Ganges løber gennem Indien, og udgør det tættest befolkede flodbækken i verden med ca. en halv milliard indbyggere. Floden går over sine bredder hyppigere og voldsommere end tidligere, og her ser man de umiddelbare og skræmmende konsekvenser af klimaforandringerne. Foto: Mia Løvstad