Er der en ny sandhed i den gamle morsomhed, og hvorfor er det vigtigt at forny måden vi taler om vejret på?

Ovenstående er en vittighed, der skulle være forfattet af Storm P. Sjov fordi det er absurd at tale så meget om noget, man ingen ting kan gøre ved. Sådan var det i al fald en gang. Det sjove ved udsagnet har dog fået en kynisk klang. Alle snakker om vejret – og det er ikke i mangel af væsentligere samtaleemner, men fordi vejret muligvis er et udtryk for de globale menneskeskabte klimaforandringer, som er en kendsgerning. Sommeragtige vinterdage, og syndflodsagtige sommernætter minder os derfor om, at vi faktisk kan gøre noget ved vejret – men der er stadig ingen, der for alvor gør det.

Klimakultur

De første klimasange er sunget og den første klimafilm har fået en Oscar. Nu er den første klimadigtsamling også kommet på gaden. Det er Borgens Forlag, der med støtte fra Klimaministeriet har udgivet digtsamling Hallo jeg er vejret. 12 danske lyrikere har bidraget med hver deres bud på, hvordan man kan sætte ord på klimaforandringerne. Digtsamlingens navn er hentet fra Simon Grotians abstrakte ordbillede, hvor adskillige vejrfænomener blandes med for eksempel strålesod, hudstyrt og filistrenes bagtanker.

I Morten Søndergaards bidrag Bourdieu i køkkenhaven bliver hverdagsidyllen i haven truet af den konstatering, at naturens gang ikke længere inkluderer årstidernes forløb, men at en evig sommer truer. Ørkensandet breder sig med det teenageeksistentialistiske billede, at hvert menneske er et sandkorn. Og realiteten melder sig, når digtet minder om, at sandkorn kan standse selv den mest velsmurte maskine. At der er mennesket, der ødelægger naturens gang understreges af, at kalvens brølen i skoven er erstattet med en motorsav.

Lene Henningsen sætter med digtet Berørt af det normale ord på de afværgemekanismer, som klimaforandringerne bringer op i os. Henvisningen til hvad der er normalt, bruges som undvigemanøvre for ikke at tage stilling, for ikke at handle og for ikke at tage ansvar. Selvom verden er fyldt med tegn på afvigelser fra det normale, kalder vi det normalt – og i stedet for at gøre noget håber vi på mirakler.

Bidragene i digtsamlingen er spektakulære, underfundige og tænksomme. De viser hvor forskelligt vi oplever klimaforandringerne, og hvor forskelligt vi udtrykker frustrationerne over naturens umedgørlighed og vores egen magelighed.

Hvorfor

En klimadigtsamling er måske ikke den mest tilgængelige måde, at formidle interessen for de globale klimaforandringer på. Men tilgængelighed er heller ikke et absolut kriterium. De globale klimaforandringer er så gennemgribende, at vi bliver nødt til at skabe en klimabevægelse, og en klimabevægelse må have mange stemmer – og må have stemmer, der ikke blot taler i et videnskabeligt og intellektuelt sprog. Klimaforandringerne påvirker grundlæggende vores eksistens, og det er derfor vigtigt at den evindelige vejrsnak også finder udtryk i kunsten.

Hallo jeg er vejret

12 digte om klima og miljø

• Simon Grotian
• Peter Laugesen
• Morten Søndergaard
• Lene Henningsen
• Jens Blendstrup
• Marianne Larsen
• Thomas Krogsbøl
• Martin Glatz Serup
• Peter-Clement Woetmann
• Lars Bukdahl
• F.P. Jac
• Erik Stinus