postheadericon - når borgeren skal i centrum

Det Grønne Hus har en række af tilbud til kommuner, som gerne vil forbedre deres grønne profil og bidrage til et bedre og mere bæredygtigt miljø. Lad den rette medarbejder guide jer, til at komme i gang med at forbedre vores fælles klima.

Kommunens deltagelse i et samlet projekt kan fremme projektets synlighed og troværdighed. Lad evt. Det Grønne Hus sammensætte en pakke af borgertilbud.

Byggeri

Med udgangspunkt i FremtidensParcelhuse.dk kan Det Grønne Hus hjælpe kommuner i forbindelse med nybyggeri, f.eks. ved afholdelse af byggeudstillinger, kommentarer til lokalplaner, vejledning til borgere om energiforhold og vedvarende energiløsninger, energiberegninger eller kontrol af disse m.m.

Landsby projekter

Initiativer omkring landsbyer, hvor bylaug og kommune ønsker en aktiv indsats. Indsatsen kan f.eks. handle om bygningsrenovering, rekreative områder eller lokale bæredygtige fødevarer.

Grønt Diplom

Ved at tilbyde kommunens virksomheder deltagelse i en diplomordning, kan kommunen styrke sit miljøtilsynsarbejde samtidig med, at man støtter virksomhedernes fokus på energibesparelser. Kommunen kan vælge at bidrage i større eller mindre grad til økonomien med midler fra miljøtilsyn, affald og Agenda 21. Det er vigtigt, at kommunen indgår aktivt i en lokal styregruppe omkring projektet.

Forbrugsregistrering i kommunale bygninger

For at blive motiveret til at opnå energi-, vand- og varmebesparelser, skal medarbejdere og bygningsansvarlige være bevidste om bygningens forbrug og forbrugsudvikling.

Det Grønne Hus er ekspert i registreringssystemet Keep Focus, hvor forbrugstal kan registreres manuelt eller elektronisk. Systemet behandler data automatisk, hvorved de præsenteres for brugeren i en let forståelig form. Systemet samler desuden data til kommunens grønne regnskab. Viden om et system kan let overføres til et af de andre forbrugsregistreringssystemer.

Vand i kælderen

Samlet kampagne rettet til husejere, som har problemer med vand i kælderen. Mange gange er det husejerens egen opgave at løse problemet. Kampagnen giver viden om dette samt viden om, hvordan problemet kan løses. Kampagneelementer er f.eks. pressearbejde, happenings, informationsmateriale og demonstration af løsninger.

Regnvand

Regnvandshåndtering er et af tidens store klimaproblemer. Gennem et kampagneforløb sættes fokus på, hvorfor regnvand er et problem, og hvordan det kan afhjælpes hos husejeren via nedsivning, grønne tage, opsamling og brug af regnvand samt udnyttelse til rekreative formål.

Mere information:
Seneste klumme fra Det Grønne Hus

Der er frodigt i Danmark

altVi får meget regn, i nogle perioder alt, alt for meget. Det kan være vanskeligt at komme af med vandet. Regnvandet oversvømmer kældre, og vandet giver store problemer for trafikken. Det skyldes, at vandet ikke ledes hen, hvor det ikke gør skade. Der falder omkring en halv million liter vand årligt på en almindelig parcelhusgrund. Det skal vi udnytte positivt. Det er ikke en løsning blot at lave større kloaker. Vi skal se regnvandet som en ressource.

Læs mere…